Du er her:
Mottaker: FREDERIK HEGEL
Datering:9. november 1876
Sted: MÜNCHEN
Avansert visning Innstillinger for teksten Nedlastinger
Sammenligne
forskjellige utgaver
av teksten
Gå til avansert visning
Vis utgaveopplysninger
Vis tekstgrunnlag/manuskriptbeskrivelse
Vis oversettelse
Vis informasjon om brevet
xml, pdf, epub, kindle
Om verket
Les mer om brevene
Kære herr Hegel!
Med megen tak for Deres venlige svar på min forespørgsel i brev af 31. f: m: beder jeg Dem at måtte tilføje, hvad jeg dengang glemte, nemlig at når jeg fæstede nogen lid til notitsen i Mgbl: så var det fordi jeg forudsatte som en mulighed at Goldschmidt kunde have sluttet akkord med Dem på andre betingelser end sædvanligt, f: ex: således at De havde taget hans bog i kommission mod at sikkre ham et visst udbytte når bogen engang var udsolgt. Deslige arrangements er her i Tyskland ikke usædvanlige medens dog på titelbladet den betræffende
 
 
boghandler ligefuldt anføres som forlægger skønt han i virkeligheden kun er kommissionær. I og for sig er jo herimod intet at sige; men jeg ved ikke om denne fremgangsmåde er brugelig hjemme hos os, og jeg anfører den heller ikke fordi jeg for mit vedkommende skulde ønske at foreslå noget lignende; tvertimod, jeg er meget vel tilfreds med at henhøre til Deres 1ste klasses forfattere og ønsker og håber at alt imellem os må blive ved den nuværende forretningsgang. Og hermed, kære herr Hegel, foreslår jeg at vi betragter denne sag som henlagt.
Af «Brand» udkommer til jul en ny tysk oversættelse (den 3die) af baron Alfred v: Wolzogen. Her i München udkommer ligeledes i vinter en tysk udgave af «Fru Inger». Den tyske udgave af «Hærmændene»
 
 
er næsten udsolgt. Trykningsomkostningerne forekommer mig hersteds at være forholdsvis billige; for det første tusend expl: af «Hærmændene» beløb de sig, alt muligt, indhæftning o. s. v. deri indberegnet og med meget smukt papir og udstyr til 325 RmՖ.
Den unge Poulsen fra Bergen er endnu hernede men tænker nok på, hvis det er ham muligt, i næste måned at rejse til Rom. Jeg er ikke i tvivl om at han som forfatter er meget lovende.
Nær havde jeg glemt, hvad der for mig i øjeblikket er det vigtigste, nemlig at bede Dem om godhedsfuldt at ville sende mig 450 RmՖ (omtr: 400 kroner.) Jeg havde håbet ikke at skulle behøve at bede Dem derom; thi jeg havde gjort sikker regning på et theaterhonorar fra Bergen, hvor et nyt theater den 25. f. m:
 
 
åbnedes med «Hærmændene»; men til dato har jeg intet modtaget; overhovedet er man nok deroppe meget oprørt over at jeg har fordret honorar for mine dramatiske arbejder; men heldigvis er vi forfattere nu ved den nye lov om literær ejendomsret sikrede mod at udplyndres af theatrene, således som før var skik i Norge; de omrejsende danske skuespildirektører var hidtil de eneste, der viste sig fra en nobel side.
Med mange hilsener til Dem selv og til Deres børn tegner jeg mig
Deres hjertelig hengivne
Henrik Ibsen.

Forklaringer

Vis kommentarer i teksten
Tegnforklaring inn her